Støt OvaCure

Alt for mange kvinder
dør af æggestokkræft

OvaCure er en non-profit forskningsorganisation, der samler førende forskere på tværs af specialer og landegrænser for at igangsætte ny innovativ forskning, der kan lede til bedre behandling af æggestokkræft og ultimativt finde en kur.

Sådan arbejder vi
med forskning

Igennem innovative partnerskaber og fundraising har OvaCure til formål at støtte og igangsætte forskning i æggestokkræft, der kan lede til tidligere opsporing, bedre behandling – og ultimativt finde en kur.

OvaCure samarbejder med de mest lovende forskere nationalt og internationalt, og vores forskningsstrategi tager udgangspunkt i at udvælge og optage projekter inden for de tre forskningsområder, som vi mener har det største potentiale i arbejdet med at give kvinder med kræft i æggestokkene, og kommende generationer, en lysere fremtid.

OvaCure har siden 2014 igangsat 10 projekter.

“My greatest hope is that by prevention, early detection and precision therapy of primary and persistent disease that we can eliminate ovarian cancer as a threat to women worldwide.

Dr. Robert C. Bast Jr.
Vice President for Translational Research, The University of Texas MD Anderson Cancer Center, Houston, TX, USA.

Læs mere om Robert C. Bast Jr.

PROFILE_PIC_RCB

OvaCure Modellen

Da OvaCure blev stiftet i 2014 var det ud fra en filosofi om, at forskning kan accelereres, når forskere fra forskellige specialer, fag og landegrænser samles. Samarbejde og nye vigtige forskningsveje udvikles, når sygdommen angribes fra forskellige vinkler. Det princip kalder vi OvaCure Modellen.

OvaCures tilgang til at udforske, udvikle og igangsætte ny forskning skaber gode resultater og har banet vejen for udviklingen af OvaCure Innovation Challenge, som er det første ’forsker-hackathon’ inden for æggestokkræft i verden. Det første OvaCure Innovation Challenge blev afholdt i januar 2020 i København med deltagelse af forskere fra hele verden, og affødte flere projekter, der alle bidrager til mere forskning inden for æggestokkræft. OvaCure Innovation Challenge afholdes næste gang i januar 2022.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Modtag OvaCures nyhedsbrev og vær den første til at høre om vores events og arrangementer. Nyhedsbrevet indeholder desuden information omkring vores projekter og forskningsresultater, og hvad der rører sig i OvaCure og på æggestokkræftområdet.