”Aldrig har jeg set Trine så lykkelig, som da vi hentede hendes nye hund, Friderika (Frikadellen). Trine måtte dog erkende allerede efter en uge, at hun på ingen måde kunne honorere det nye familiemedlem”.
Det er på alle måder hårdt at have kræft, og behandlingsmetoderne har ofte stærke bivirkninger, der kan påvirke patienten i høj grad. Det oplevede Trine, da kemoterapien betød, at hun måtte opgive sin drøm om at holde hund. Trine nåede lige præcis at have sin hund i én uge, så erkendte hun, at hun var for træt og nedslidt til at varetage andres behov. Anja, Trines storesøster, er dog glad for, at Trine gjorde et forsøg: ”Det var et kæmpe nederlag for Trine, men jeg er så taknemmelig for, hun prøvede, så hun ikke gik med ’hvad nu hvis-følelsen’ resten af tiden”.
Trine ærgrede sig i forvejen over, at hun ikke ”levede nok” i de to år, hvor hun var raskmeldt inden, kræften kom tilbage. Hun bebrejdede med andre ord sig selv og tænkte tanker som: ”Hvorfor rejste jeg ikke noget mere? Hvorfor levede jeg ikke livet noget mere?!”
Det er hårdt for Anja at tænke tilbage på, for Trine levede jo sit liv med tanke på, at hun havde masser af år endnu. Lægerne havde nemlig flere gange sagt, at hun ikke skulle frygte tilbagefald, og at hun var helt rask.
Inden Trine blev syg, elskede hun at fordybe sig i film. Hun var en intelligent ung kvinde, der nød at rejse ind i den spændende store filmverden.
Men også det satte kræften en stopper for. Anja beskriver det således: ”Jeg oplevede i de svære perioder, at hun ikke kunne gøre det, da smerterne tog alt tankevirksomhed. Hun kunne ofte ikke sidde ned i ret lang tid ad gangen pga. smerter”.
Trine er ikke længere iblandt os. Men Anja er her og kan fortælle sin søsters historie.
Hos OvaCure sætter vi utrolig stor pris på, at Anja vil dele sin historie som pårørende – og den bekræfter os i, at vi bliver nødt til at få mere viden om æggestokkræft. Derfor kæmper OvaCure for mere forskning på området.
