Støt OvaCure

Der er brug for
handling nu

Nanas mor var patient-ambassadør for OvaCure indtil, hun gik bort. Hun brugte sine sidste kræfter på at støtte OvaCures arbejde og gøre opmærksomhed på, hvilken aggressiv og alvorlig sygdom æggestokkræft er. Nu er Nanas mor her ikke længere, så nu råber Nana højt på hendes vegne.

_BAK5575

OvaCure har tre stærke ambassadører,
der støtter vores arbejde

Anja, pårørende-ambassadør

“Ved at have stået ved min søsters side gennem hendes sygdomsforløb er det tydeligt, at der mangler viden på området. Der er brug for, at forskning i æggestokkræft får tilført flere midler, så vi kan blive klogere på den alvorlige og aggressive sygdom”.

Nana, pårørende-ambassadør

”Det er uhyggeligt, hvor mange kvinder der kan gå rundt med denne sygdom uden at vide det. Det betyder, at mange ikke kommer i det rette udredningsforløb – eller også kommer de i det for sent”.

Signe, patient-ambassadør

”Forskning redder menneskeliv, og i forhold til æggestokkræft handler det rigtig meget om forebyggelse og fremtidens generationer, da det er en arvelig sygdom. Der er brug for handling”.

OvaCures ambassadører ved om nogen, hvilken hård og modbydelig sygdom æggestokkræft er. Dertil har de været i tæt dialog med diverse læger og haft deres gang på flere af landets sygehuse. De har alle oplevet vigtigheden i at banke i bordet og insistere på at blive undersøgt, ligesom de alle har oplevet den manglende bevågenhed. Æggestokkræft er en overset sygdom, og det forsøger OvaCure – i fællesskab med vores ambassadører – at gøre op med.

Anja stod ved sin søsters side igennem 2 år

Da Anjas lillesøster, Trine, som bare 25-årig fik konstateret æggestokkræft, vendte det op og ned på det liv, som Anja hidtil havde kendt.

Trine blev opereret og fik forebyggende fjernet hele underlivet. I de efterfølgende to år gik hun til jævnlige kontrolbesøg, men i august 2019 tilbød lægerne hende at stoppe med at komme til kontrol, da det var forbundet med meget angst. De gjorde hverken Anja eller Trine opmærksomme på risikoen for tilbagefald, og de to søstre kunne for en stund ånde lettet op.

Nogle måneder senere i november 2019 fik Trine imidlertid smerter i sit venstre ben, og hun opsøgte derfor lægen. Fire gange tog hun til lægen og understregede, at hun var tidligere kræftpatient og derfor var meget bekymret for, om smerterne i benet kunne være tegn på tilbagefald. Fire gange blev hun afvist og fik i stedet en henvisning til en fysioterapeut. Først ved femte forsøg, hvor Trine nægtede at gå før, de indlagde hende, fik hun taget en blodprøve. Denne viste en forhøjet mængde af CA-125 i blodet.

Trine blev indlagt og en CT-scanning viste, at kræften var tilbage – og at den havde spredt sig.

Trine er ikke blandt os længere, men Anja bliver ved med at kæmpe for at sætte æggestokkræft på dagsordenen, så fremtidige generationer forhåbentlig vil opleve flere og bedre behandlingsmuligheder.

Lyt til din krop; REAGÉR og INSISTÉR! Du kender din egen krop bedst, og det er så utrolig vigtigt, at du reagerer og insisterer overfor lægen, når noget føles anderledes i lidt længere perioder. Vent ikke og lad dig ikke overtale til at vente!”

Signe