Dit medlemskab gør en forskel
Som OvaSupporter giver du 50 kroner om året til OvaCures arbejde
OvaCure arbejder for at igangsætte forskning inden for æggestokkræft. Det gør vi blandt andet ved at samle førende forskere fra hele verden og facilitere workshops og netværk med henblik på at danne nye forskningsprojekter. OvaCure har siden 2014 igangsat og støttet 13 forskningsprojekter.
Æggestokkræft er den mest dødelige gynækologiske kræftsygdom, og alligevel er det en sygdom, som vi fortsat mangler viden om. Det betyder, at overlevelsesraten blandt de berørte kvinder er meget lav, og mange kvinder oplever ineffektive eller manglende behandlingsmuligheder.
Ved at forske mere i sygdommen kan vi blive klogere på, hvordan vi opsporer den tidligere, finder bedre behandlingsmuligheder og i sidste ende en kur, så ingen kvinder skal frygte for at dø af æggestokkræft.