Anne har overlevet æggestokkræft i stadie 3b i 10 år og er dermed en af de overlevere, der har slået oddsene.
Som æggestokkræftpatient kan det være rigtig hårdt at læse statistikkerne – særligt, hvis man er blevet diagnosticeret i et sent stadie. Ikke desto mindre er der flere, der mod alle odds overlever i mange år, de såkaldte ”long-term survivors” altså ”langtidsoverlevere”, og Anne er en af dem.
Anne blev for 10 år siden diagnosticeret med den sjældne subtype ovarian clear cell carcinomas (OCCC) i stadie 3b; en form for æggestokkræft med lav overlevelse og risiko for kemoresistens. Fremtidsudsigterne så med andre ord meget dystre ud, men ikke desto mindre er Anne her stadig 10 år efter: ”Vi skal ikke give falsk håb – men det kan give flere æggestokkræftpatienter gode dage og tanker at vide, at der ER håb. Selv efter 3 tilbagefald som jeg har haft”, udtaler hun.
Anne har selv oplevet håbet strømme ind over hende, da hun i en Facebook-gruppe blev bekendt med en kvinde, der ligesom hende selv er diagnosticeret med OCCC i stadie 3b. Kvinden er nu overlever på 20. år, og det gav Anne et glædesboost af en anden kaliber. På samme måde har hun selv kunnet give håbet videre, da hun ved et tilfælde kom til at tale med en, der for nylig selv havde fået samme diagnose:
”Så fik jeg mulighed for at sige: ’du taler med en, der har overlevet dén diagnose i dét stadie i ti år’. Så blev der stille, og hun sagde til mig, at jeg havde reddet hendes dag, og at man jo ikke rigtig kan bruge statistikkerne til noget”.
Langtidsoverlevere kan imidlertid ikke bare give håb til andre patienter med helt samme diagnose – de kan også holde nøglen til at forlænge overlevelsen generelt blandt æggestokkræftpatienter.
Flere internationale forskere er således begyndt at undersøge fænomenet, da langtidsoverleveres genetik, biologi og psykosociale tilstand måske rummer svar, der kan være med til at forbedre behandling og overlevelsesraten for alle kvinder med æggestokkræft.
I den forbindelse har Anne et stort ønske, nemlig, at der kommer større nysgerrighed blandt onkologerne for de danske patienter, der mod forventning sprænger overlevelsesstatistikken: “Tænk hvis der blev forsket i, hvad der gør udfaldet, så flere får lov at overleve længere, og – hvis vi er for få i antal i Danmark – så burde der i det mindste være en aktiv handling om at prøve at få os og vores data og historik ind i internationale forskningsprojekter til gavn og glæde for fremtidige patienter”, siger Anne og fortsætter:
“Karen Blixen skriver et sted ‘uden håb kan man ikke danse’ og mit hjerte havde danset, hvis jeg havde kendt til bare én, der havde overlevet statistikkerne under mit forløb”.
Tak til Anne for at dele sin stærke fortælling og skabe lys i mørket for de mere end 550 danske kvinder, der hvert år diagnosticeres med æggestokkræft.
