Nobelprisen i fysiologi eller medicin gik i år til tre forskere for deres opdagelser vedrørende perifer immuntolerance.
Nobelforsamlingen ved Karolinska instituttet kunne den 6. oktober 2025 offentliggøre, at prisen i fysiologi eller medicin tildeles tre forskere: Mary E. Brunkow (USA), Fred Ramsdell (USA) og Shimon Sakaguchi (Japan) for deres opdagelser vedrørende perifer immuntolerance – altså hvordan immunsystemet hæmmes i at angribe kroppens egne celler.
Immunsystemet har til opgave at beskytte kroppen mod infektioner og fremmede mikroorganismer – men det må samtidig ikke angribe kroppens eget væv. Brunkow, Ramsdell og Sakaguchi har vist, hvordan denne balance opretholdes ved hjælp af en bestemt type hvide blodlegemer – regulerende T‑celler („regulatory T cells“) – som fungerer som ”sikkerhedsvagter” og forhindrer immunforsvaret i at gå amok.
Shimon Sakaguchi gjorde den første centrale opdagelse allerede i 1995, da han identificerede en hidtil ukendt klasse af T‑celler, der kunne styre immunresponsen. I 2001 bidrog Brunkow og Ramsdell med at identificere genet FOXP3, som viste sig at være afgørende for udviklingen af disse regulerende T‑celler. Mutationer i det tilsvarende humane gen var forbundet med alvorlige autoimmunlidelser.
Forskerne har altså ikke blot udvidet vores forståelse af immunsystemets funktion – deres arbejde har også åbnet nye veje for behandlinger af autoimmune sygdomme, kræft og forbedrede transplantationsmuligheder. Ifølge Nobel‑komitéen har opdagelserne ”været afgørende for vores forståelse af, hvordan immunsystemet fungerer, og hvorfor vi ikke alle udvikler alvorlige autoimmune sygdomme”.
En økonomisk belønning følger med, og de tre forskere deler beløbet på 11 millioner svenske kroner.
OvaCures projekter inden for immunterapi
OvaCure har også beskæftiget sig med T-celler og immunterapi til æggestokkræft, der er et forskningsområde med lovende, men begrænsede resultater, da immunterapi typisk ikke har haft stor effekt på denne kræftform.
Inge Marie Svane – professor i klinisk cancer immunterapi og leder af det translationelle forskningscenter Center for Cancer Immunterapi (CCIT), Herlev Universitetshospital – har været projektleder på OvaCures Projekt 1 og Projekt 10; projekter, der blandt andet kombinerede ACT – en form for immunterapi, der består af infusion af patientens egne levende T-celler – med immunmodulerende antistoffer. Resultaterne viste, at behandlingen er mulig og generelt tålelig, og flere patienter oplevede sygdomsstabilisering eller delvis respons. Projektet vurderer dog, at kombinationen af TIL og immunhæmmere bør undersøges tidligere i behandlingsforløbet, før patienterne bliver for svækkede af sygdommen.
Immunterapi er kommet for at blive
Afslutningsvis kan det konstateres, at årets pris understreger, hvor vigtigt det er at forstå kroppens egen evne til at styre sit immunforsvar – ikke bare i kamp mod infektioner, men også i forebyggelsen af, at immunforsvaret vender sig mod os selv. Det er en indsigt, der kan påvirke fremtidens behandlinger og forskning. Ikke mindst forskning inden for kræft.
